Gennem 30 år har den danske billedhugger Torben Ebbesen opstillet skulpturer i det offentlige rum. En udstilling og en ny bog viser forarbejderne og fortæller om værkerne.
Torben Ebbesen (født 1945) er en af sin generations mest interessante danske kunstnere.
Han arbejder overvejende med skulptur, og en del af dem er opstillet i det offentlige rum. Så mange efterhånden at det naturligt har givet anledning til en bog om denne side af Torben Ebbesens virke. Og den har så igen givet anledning til en udstilling i Køge Skitsesamling. Her kan man se en række forarbejder og modeller til værkerne, der i hvert fald i ét mindeværdigt tilfælde resulterede i en af de underholdende debatter om moderne kunst, der kommer med jævne mellemrum, og som alle – hver på deres måde – har fornøjelse af:
De utilfredse opnår tilfredsstillelsen ved at være vrede og protestere. Deres modstandere får glæden ved at være progressive. Kunstneren bliver endnu mere kendt, og aviserne får taknemmeligt stof til spalterne. Win-win hele vejen rundt som det hedder i dag. Hvis protesterne ikke opstod af sig selv, ville vi blive nødt til at sørge for, at det skete.
Byggerod eller kunst?
Dengang Torben Ebbesen var så heldig, at der var ballade om et af hans værker, var i 1985, da han skabte en navnløs og helt abstrakt skulptur i Ringsted. Folkeviddet mente, at der måtte være tale om nogle byggematerialer, håndværkerne havde glemt i forbindelse med opførelsen af det ny bibliotek, foran hvilket værket var placeret, og det var der måske ikke noget at sige til, for på det tidspunkt benyttede Torben Ebbesen sig i udstrakt grad af industrielt fremstillede hverdagsmaterialer som beton, terrazzo, stål osv, og det gav da også skulpturen en udpræget anonym og afvisende karakter; et fremmedlegeme skudt op ad jorden og kilet ind mellem vidt forskellige bygningskroppe som en kommentar. Af en slags.
Angrebsvinklen er ikke atypisk for Torben Ebbesen. Som adskillige andre kunstnere tænker han sig om, inden han placerer en skulptur i det offentlige rum. Det er desværre ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro, men til gengæld er det at arbejde stedsspecifikt en udpræget kvalitet ved Torben Ebbesens skulpturer i byrummet. Og som det ofte er tilfældet for konceptuelt arbejdende billedkunstnere, er der en idé bag værket. Torben Ebbesen anvender et meget bredt referenceregister. Kunsthistorien, sproget, filosofien osv. Som Wittgenstein, der formodentlig er en af Torben Ebbesens yndlingsfilosoffer, har været lidt inde på, så består verden af forbindelsen mellem ting, og dét er i så udpræget grad tilfældet med Torben Ebbesens værker. De enkelte elementer danner tilsammen fortællinger. Ikke entydige. Så langt fra. Også fordi Torben Ebbesens kunst er af den slags, der kræver manualer. Det meste kunst kræver forklaringer, men Torben Ebbesens gør det i særlig grad, og skønt man ikke skal overdosere tekstplancher på kunstudstillinger, kunne nogle flere forklaringer hist og her nok have bidraget til at åbne Torben Ebbesens komplekse værk yderligere.
En åben bog
Nogle antydede forklaringer, en række indfaldsvinkler kan man heldigt nok finde i den bog, der er anledningen til udstillingen i Køge. Den er skrevet af Henrik Reeh, der er lektor i humanistiske bystudier ved Københavns Universitet. Ikke desto mindre viser det sig ganske uventet, at bogen er læselig. I modsætning til så mange andre bøger skrevet af universitetsforskere er denne ikke beregnet til kolleger og studerende. Den udelukker ikke. Den åbner. Henrik Reeh er tydeligvis begejstret for sit emne, og hans relativt kortfattede tekster om cirka 30 skulpturer i ind- og udland er til at læse, uprætentiøse og ukrukkede som de er. De kunne måske være mere informationsmættede og vove nogle personlige fortolkninger hist og her, men de rummer en række iagttagelser og overvejelser, der både gør en klogere på Torbens Ebbesens store værk og på kunst i det offentlige rum i det hele taget.
Henrik Reeh: Torben Ebbesen - kunst på offentlige steder 1982-2007. Grafisk tilrettelæggelse: Michael Jensen. 108 sider, rigt illustreret, 250,- kr. Borgens Forlag
Torben Ebbesen (født 1945) er en af sin generations mest interessante danske kunstnere.
Han arbejder overvejende med skulptur, og en del af dem er opstillet i det offentlige rum. Så mange efterhånden at det naturligt har givet anledning til en bog om denne side af Torben Ebbesens virke. Og den har så igen givet anledning til en udstilling i Køge Skitsesamling. Her kan man se en række forarbejder og modeller til værkerne, der i hvert fald i ét mindeværdigt tilfælde resulterede i en af de underholdende debatter om moderne kunst, der kommer med jævne mellemrum, og som alle – hver på deres måde – har fornøjelse af:
De utilfredse opnår tilfredsstillelsen ved at være vrede og protestere. Deres modstandere får glæden ved at være progressive. Kunstneren bliver endnu mere kendt, og aviserne får taknemmeligt stof til spalterne. Win-win hele vejen rundt som det hedder i dag. Hvis protesterne ikke opstod af sig selv, ville vi blive nødt til at sørge for, at det skete.
Byggerod eller kunst?
Dengang Torben Ebbesen var så heldig, at der var ballade om et af hans værker, var i 1985, da han skabte en navnløs og helt abstrakt skulptur i Ringsted. Folkeviddet mente, at der måtte være tale om nogle byggematerialer, håndværkerne havde glemt i forbindelse med opførelsen af det ny bibliotek, foran hvilket værket var placeret, og det var der måske ikke noget at sige til, for på det tidspunkt benyttede Torben Ebbesen sig i udstrakt grad af industrielt fremstillede hverdagsmaterialer som beton, terrazzo, stål osv, og det gav da også skulpturen en udpræget anonym og afvisende karakter; et fremmedlegeme skudt op ad jorden og kilet ind mellem vidt forskellige bygningskroppe som en kommentar. Af en slags.
Angrebsvinklen er ikke atypisk for Torben Ebbesen. Som adskillige andre kunstnere tænker han sig om, inden han placerer en skulptur i det offentlige rum. Det er desværre ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro, men til gengæld er det at arbejde stedsspecifikt en udpræget kvalitet ved Torben Ebbesens skulpturer i byrummet. Og som det ofte er tilfældet for konceptuelt arbejdende billedkunstnere, er der en idé bag værket. Torben Ebbesen anvender et meget bredt referenceregister. Kunsthistorien, sproget, filosofien osv. Som Wittgenstein, der formodentlig er en af Torben Ebbesens yndlingsfilosoffer, har været lidt inde på, så består verden af forbindelsen mellem ting, og dét er i så udpræget grad tilfældet med Torben Ebbesens værker. De enkelte elementer danner tilsammen fortællinger. Ikke entydige. Så langt fra. Også fordi Torben Ebbesens kunst er af den slags, der kræver manualer. Det meste kunst kræver forklaringer, men Torben Ebbesens gør det i særlig grad, og skønt man ikke skal overdosere tekstplancher på kunstudstillinger, kunne nogle flere forklaringer hist og her nok have bidraget til at åbne Torben Ebbesens komplekse værk yderligere.
En åben bog
Nogle antydede forklaringer, en række indfaldsvinkler kan man heldigt nok finde i den bog, der er anledningen til udstillingen i Køge. Den er skrevet af Henrik Reeh, der er lektor i humanistiske bystudier ved Københavns Universitet. Ikke desto mindre viser det sig ganske uventet, at bogen er læselig. I modsætning til så mange andre bøger skrevet af universitetsforskere er denne ikke beregnet til kolleger og studerende. Den udelukker ikke. Den åbner. Henrik Reeh er tydeligvis begejstret for sit emne, og hans relativt kortfattede tekster om cirka 30 skulpturer i ind- og udland er til at læse, uprætentiøse og ukrukkede som de er. De kunne måske være mere informationsmættede og vove nogle personlige fortolkninger hist og her, men de rummer en række iagttagelser og overvejelser, der både gør en klogere på Torbens Ebbesens store værk og på kunst i det offentlige rum i det hele taget.
Henrik Reeh: Torben Ebbesen - kunst på offentlige steder 1982-2007. Grafisk tilrettelæggelse: Michael Jensen. 108 sider, rigt illustreret, 250,- kr. Borgens Forlag
1 kommentar:
Hej.
Kan ikke finde nogen kontakt info her. Gider du sende mig en mail på bp@linkup.nu ?
Send en kommentar